- Hvad skal vi bruge?
- Hvem er I?
- Hvad siden skal fortælle om, og hvem målgruppen er?
- Skal det bare være en enkelt side, der præsenterer jer på Internettet, eller en mere omfattende hjemmeside, med flere undersider?
Skal der være mange billeder, og er det digitale billeder eller papirbilleder, der først skal scannes ? - Har I har et logo og nogle farver, der repræsenterer jer, og som skal indgå i designet?
- Har I ønsker til sidens udformning?
Grafik
Grafik kan fremstå som overskrifter, navigeringsmenuer, linkknapper, bannere m.m.
Grafik kan være med til at gøre websitet "tungt", dvs. at det tager lang tid at få frem på skærmen. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at få grafikken til at fylde så lidt som muligt for derved at opretholde en fornuftig hastighed.
Billedbehandling / optimering
Billeder siger som bekendt mere end ord, og de fylder også derefter.
Viking Desktop optimerer Deres billeder til brug på Internettet. Det gælder for os om, at opretholde en fornuftig symmetri mellem hastighed og billedkvalitet uden at det går ud over budskabet.
Vi optimerer Deres billeder, hvad enten de bliver leveret som papirbilleder eller i elektronisk form på diskette eller CD-rom.
Alt billedmateriale, som skal fremgå af Deres website, skal leveres af Dem jf. lov om copyright.
Formularer
Et vigtigt element på et website er, at den besøgende har mulighed for at komme i kontakt med Dem, direkte fra Deres website. Ved at oprette en formular på Deres website, har De mulighed for at få netop de oplysninger som De ønsker, navn, adresse, telefonnr., faxnummer , e-mail m.m.
Formularer kan bl.a. bruges, hvis De ønsker at give den besøgende mulighed for at bestille prospekter, kataloger eller hvis vedkommende blot ønsker at blive ringet op. Alle indtastede data bliver derefter sendt til Dem via e-mail.
Viking Desktop opretter formularer, som er skræddersyet til netop Deres ønsker og behov.
Tekstbearbejdning
Tekstmaterialet som skal fremgå af Deres website, leverer De enten på papir eller i elektronisk form på diskette eller CD-rom. Vi omsætter teksten til HTML, som er det format, som bliver brugt i forbindelse med websites.
Udover konverteringen foretager vi naturligvis også korrekturlæsning.
Oversættelse
Såfremt Deres målgruppe også omfatter den engelsk eller tysktalende del af verden, er vi også i stand til at oversætte Deres website til engelsk eller tysk.
Kontakten
Når den første kontakt er etableret, gennemgår vi de ønsker, som De, som kunde måtte have m.h.t. design, farver, indhold m.m.
Vi vil under denne gennemgang råde og vejlede Dem m.h.t. hvad der er hensigtsmæssigt, og påpege fordele og ulemper ved forskellige design metoder, samt være Dem behjælpelig, hvis De skulle have spørgsmål om andre ting i forbindelse med profilering på Internettet.
Ud fra denne gennemgang udarbejder vi en fast pris på projektet, således at De undgår uforudsete udgifter.
Udkast & dialog
Når prisen er accepteret, begynder vi at lave et udkast til websitet ud fra de oplysninger og det materiale, De har givet os.
For at få en løbende dialog under denne fase, er det vigtigt, at De har adgang til Internettet, således at De i ro og mag kan sidde hjemme og følge med i hele forløbet.
Vi vil under hele denne fase via e-mail underrette Dem, når vi har lavet ændringer, og De kan således gå online her på vor website, og logge Dem ind på vor kundeområde, og komme med Deres mening og forslag til ændringer/rettelser.
Test & færdiggørelse
Når det endelige design er accepteret, bliver hele websitet uploadet til en forud aftalt server. Dette kan være et subdomain på vores site eller en de selv har oprettet.
Når sitet er uploadet og gennemtestet, bliver det tilmeldt de danske søgemaskiner og index'er, således at det er muligt for andre at finde Deres website.
Afslutning
Vor opgave er nu løst, og alt materiale udleveres til Dem på CD-rom.
Faktura fremsendes.